På et tidspunkt handlede digitalisering om udvikling af løsninger, da løsninger ganske enkelt ikke eksisterede. I nyere tid er det langt oftere afgrænsning og dermed evnen til at vælge fra, når du står med mange, rigtig mange muligheder.
En verden præget af App’s, Standarder, Data, Sikkerhed og mange andre parametre. Og hvor der er så mange muligheder og ikke mindst uenighed om hvad en standard er, og hvorledes kombinationen af muligheder skal være, lever usikkerhed.
Dertil kommer at en digital strategi er ikke et projekt, der har en slut-dato. Det handler om kontinuerlig udvikling og en strategi, der indholder fleksibilitet og skalérbarhed. Altså en digital strategi der følger den ønskede udvikling af virksomheden.
Digital strategi er på ingen måde et IT-projekt. Det var det måske nok i de gode gamle dage (for få år siden), men den udbytterige digitale strategi handler om organisationsudvikling. IT og teknologi gør intet af sig selv. Det er og har altid været menneskene bag. Det er organisationen, der i virkeligheden gør forskellen, og derfor bliver omdrejningspunktet for den digitale strategi også organisationen.
Derfor er det ikke nok fra ledelsen at have commitment. Det handler også om tillid, da det er den enkelte medarbejder, der er med i skabelsen og tilblivelsen af den digitale strategi.
For at kunne skabe en digital strategi skal du kunne skabe og forstå arbejdet med processer, procedurer og jobbeskrivelser.