Hvis Digitalisering er svaret! 

 

Hvad er så spørgsmålet?

 

 

 

 

Digitalisering i danske virksomheder

I relation til digitalisering har danske virksomheder umiddelbart et godt udgangspunkt i Europa og har været gode til at effektivisere en række arbejdsprocesser. Dog risikerer danske virksomheder at blive indhentet af de andre europæiske lande. Den fjerde industrielle revolution (Industri 4.0) griber bredt om sig, - og det går stærkt. SMV’erne er særligt udfordrede, idet de i mindre grad er digitaliserede, og væksten i anvendelsen af digitale løsninger går langsommere. På en række af de nye vækstområder følger danske virksomheder som helhed ikke så godt med de bedste, eksempelvis i forhold til Internet of Things (kobling af fysiske genstande til internettet, fx i form af sensorer) og Big Data (analyse af egenproducerede og generelle datasæt med henblik på at optimere fx produktion, salg og lagerstyring mv.), hvor det også går hurtigere i de nordeuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med.

Manglende digitale investeringer

Et andet opsigtsvækkende punkt er, at danske virksomheders investeringer i IT er faldet løbende siden den globale finanskrise i 2008. Virksomhedernes egne forklaringer peger i retning af for dyre IT-løsninger og mangel på ressourcer og kompetencer hos både medarbejdere og ledelse.
Men hvis ikke vi ikke prioriterer investeringerne i Digitalisering hvad enten det er teknologi eller kompetencer, så er der andre af vores konkurrenter der gør. I den sidste ende betyder det, at vores konkurrenceevne forringes måned for måned. Derfor er det vigtigt at vi allerede i vores kommende budgetter investerer i fremtiden.
Få nogle af svarene på hvordan du afkoder Digitalisering i vores nyhedsbrev ved at tilmelde dig her.